Track House har også fundet lejemål til:

Carat forelskede sig straks i dette lejemål på Christianshavn

3.500 kvm præsentabelt domicil til Carat

Carat skulle samle en række koncernrelaterede selskaber på samme adresse. Ejendommen skulle have en profil, beliggenhed og indretning, som matcher Carats profil og den måde, som medarbejderne interagerer i dagligdagen.

Hos C.W. Obel Ejendomme fandt Track House hurtigt et domicil, der til fulde levede op til Carats krav m.h.t. arealer, men i særdeleshed ønsket om et domicil, der under-støttede medarbejdernes kreative dagligdag.

Nyrenoveret lejemål i Herlev

Dräger Safety samler sig i Herlev

Dräger Safety Denmark A/S havde adresse i både Allerød og Herlev, men skulle samle sig på én adresse. Det nye lejemål skulle fremstå moderne, være i ét plan i stueplan og være synligt beliggende.

På Lyskær 9 i Herlev fandt Track House et lejemål hos DATEA, som levede op til alle Drägers krav. Dräger flyttede 1. november 2014 ind i et topmoderne lejemål, der skal samle virksomheden både geografisk og socialt.

1.500 kvm New Yorker lejemål til Zen System A/S

New Yorker lejemål til Zen System A/S

Zen System A/S er en hastigt voksende IT-virksomhed, som ønskede at finde et moderne, men også rustikt lejemål i nærområdet. Lejemålet skulle virke inspirerende på medarbejderne og ligge i et område, som ville tiltrække endnu flere højt kvalificerede nye medarbejdere.

Hos Nordicom A/S i København NV fandt Track House et lejemål med plads til at vokse, Efter 2 fremvisninger og en kort forhandlings-proces kunne Zen System A/S flytte ind i de nye lokaler i foråret 2013.

About Mobile til business house på Vesterbro

About Mobile voksede ud af deres lejemål DTU i Lyngby og havde med et nyudviklet IT-produkt fundet funding i investormiljøet. Virksomhedens ønske var at finde et lejemål i København, som de først og fremmest kunne vokse fra ca. 10 medarbejdere i dag til forventet 60 i løbet af de følgende 2-3 år.

Hos Aberdeen Properties fandt Track House et lejemål i Bing & Grøndahls tidligere domicil på Vesterbrogade 149 til About Mobile. Her i dette store bygnings-kompleks kan About Mobile vokse de næste mange år uden at skulle flytte.

TV-selskab finder domicil i København NV

Lejerrådgiver for TV-selskab

I forbindelse med sammenlægning af Strix Television og Gong Media, blev Track House valgt som lejerrådgiver til at finde en ejendom, der matchede den utraditionelle profil, som var målet. Desuden skulle der tages hensyn til medarbejderne afstand til den nye beliggenhed, idet Strix og Gong Media lå h.h.v. på Østerbro og i Valby. Resultatet: 1.600 kvm i tidligere industriejendom i København NV.

Wissenberg flytter til København NV

Wissenberg flytter til Hejrevej, København NV

Wissenberg Rådgivende Ingeniører var vokset ud af deres ejendom på Vesterbro, og især pga. deres kompetencer inden for byggerådgivning ifm. alment boligbyggeri, ville de gerne finde et lejemål, der lå i et sådan område. Track House præsen- terede kun ejendommen Hejrevej 26-28, Kbh NV for Wissenberg - og de så hurtigt potentialet og det perfekte match i det 1.600 kvm store lejemål.

Nyt lejemål til Amino

Hole-in-One til Amino

Iværksætterportalen Amino´s vækstplaner betød, at der skulle findes et nyt og større lejemål på 1.500 kvm. En beslutningsdygtig ledergruppe traf hurtigt beslutningen om at vælge Hillerødgade 30, som deres nye lejemål, da Track House præsenterede muligheden for dem. Den rustikke New York´er stil, den store tagterrasse og især iværksætter-ånden i ejendommen, gjorde beslutningen let for Amino.

Sukkerfabrikken P.A.P.´s fremtidige domicil

Historisk ejendom til P.A.P.

Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen A/S påbegyndte i 2014 en intern udviklingsproces for at skabe en ny kultur og skarpt image. Efter at have boet i samme lejemål i næsten 50 år, valgte P.A.P. at lade Track House finde det nye lejemål, der både skulle matche virksomhedens mere end 100 år historie, og P.A. Pedersen A/S´s nye kultur. Efter længere tids søgning fandt Track House en mulighed og valget faldt hurtigt på Daniscos tidligere domicil på Langebrogade, København. 

Oberthur

Sikkerhed frem for alt

Oberthur Technologies er en af de verdens førende inden for digitale sikkerhedsløsninger. Derfor var deres sikkerhedskravene også høje til det nye lejemål.

Udvalget af lejemål var ikke så stort og valget faldt på et lejemål, som de allerede havde overvejet et halvt år forinden, men ikke havde set. Track House arrangerede en frem- visning af ejendommen, og det blev hurtigt klart for Oberthur Technologies, at netop dette lejemål opfyldte alle krav.

LEO Pharma udvider

I forbindelse med virksomhedens vækst samt et større udviklingsprojekt havde LEO Pharma behov for flere kvm kontor. 

Ønsket var at finde et egnet lejemål i Ballerup og dermed tæt på deres eksisterende domicil. Få hundrede meter herfra præsenterede Track House et domicil på 8.000 kvm, som LEO Pharma har indgået kontrakt på.

Rådgivning ifm. køb af ejendom

JVL Industri Elektronik A/S var vokset ud af deres lejemål og ønskede at finde domicil-ejendom i nærområdet. Samarbejdet med JVL Industri Elektronik A/S begyndte som en søgeaftale, men i takt med samarbejdet udviklede sig, så ønskede kunden også at benytte Track House som rådgiver ifm. deres erhvervelse af ejendommen Bregnerødvej 127, Birkerød.

IT-firma flyttet til Lyngby

IT-virksomheden Inspari var vokset fra de 2 stiftere til næsten 50 medarbejdere i løbet af få år. For både at komme tættere på by-liv og for bedre at kunne tiltrække virksomhedens fremtidige medarbejdere, valgte CEO Thomas Blach-Petersen at overlade søgningen til Track House. Sommeren 2018 flyttede Inspari til deres nye lejemål i Lyngby.

Revisionsfirma flytter til Hillerød

I forbindelse med erhvervelse af et revisionsfirma ønskede den nye ejer at benytte ejerskiftet til samtidig at flytte virksomheden til en mere central beliggenhed i Hillerød. Alle ledige lejemål i Hillerød blev besigtiget men uden et match. Efter at have kontaktet andre mæglere, fandt Track House et lejemål, som ikke var udbudt til leje endnu, men som kunden straks fandt interesse for.

Elements flytter til klassisk Københavner-ejendom

Elements er distributør af skønhedsprodukter og de ønskede, at deres nye lejemål, skulle ligge i en ejendom, der matchede deres brand. Der var mange lejemål i den ønskede størrelse, men det var først da Track House præsenterede Vesterbrogade 34, København V, at Elements fandt et match mellem virksomheden brand og ejendommens udtryk.