Virksomheden

Track House er et erhvervsmæglerfirma med speciale i rådgivning af lejere, der skal finde nyt lejemål. Vi udfører søgeopgaven som en Search & Selection opgave (dvs nøjagtigt som du kender det fra rekrutteringsbranchen) for virksomheder, der ved, at professionelle rådgivere løser opgaven bedst og hurtigst.

Jeg har været i branchen siden 2001 og har et indgående kendskab til erhvervslejeloven. Og gennem årene har jeg efterhånden været rundt i alle typer af udlejers Standardlejekontrakter,  men der eksisterer kun den enkelte udlejers standardkontrakter - ikke én standardlejekontrakt for hele erhvervslejemarkedet - som vi ellers kender det fra boliglejemarkedet.

Jeg er 100% uvildig rådgiver - dvs. jeg ikke har ejendomme i kommssion, som jeg skal prakke dig på, bindinger til nogen form for finansielle udbydere, ejendomsselskaber eller nogen som helst andre aktører i ejendomsbranchen. Derimod sikrer jeg jer det bredest mulige udvalg og den bedste lejerrådgivning - for jeg varetager KUN jeres interesser. 

Jeg har mødt mange virksomheder, som selv er gået i gang med at finde deres nye lejemål, men mange lyder helt trætte og opgivende selv efter kort tid, for det ER en meget stor og særdeles ressourcekrævende opgave at gå i gang med. Og i sidste ende står man alligevel og mangler kompetencerne til lejekontrakten, og det er især i den del af projektet, at det er vigtigt, at man benytter den rette rådgiver. 

Men Track House kan hjælpe jer, så I får en god proces. Så ring på tlf. 4052 4445 eller send en mail på flemming@trackhouse.dk og lad os få en helt uforpligtende dialog om jeres situation og ønsker.

Hav en dejlig dag

Flemming Back